Et blandingsbatteri blander koldt og varmt vand til den temperatur, du beder om. Lyder simpelt — men der er fire vidt forskellige typer på markedet, og de har hver deres krav til installationen. Vælger man forkert, kan armaturet enten ikke monteres eller ikke levere det, det lover.
Her får du typerne, målene, priserne og de forhold, der afgør, hvad der kan sidde hvor.
De fire typer
Etgrebsbatteri er det, de fleste har. Ét greb styrer både mængde og temperatur. Billigt, driftssikkert og nemt at skifte. Ulempen er, at temperaturen skal findes igen hver gang.
Termostatbatteri holder en fast temperatur uanset trykudsving andre steder i huset. Det er derfor, bruseren ikke bliver skoldhed, når nogen tapper koldt vand i køkkenet. Sidder næsten altid i bruseren og koster en del mere.
Togrebsbatteri har separate greb til varmt og koldt. Klassisk udseende, ofte valgt til ældre huse og landkøkkener. Kræver mere justering, men er mekanisk enkelt.
Sensorbatteri tænder ved bevægelse. Bruges mest i erhverv og offentlige toiletter, men findes også til private. Kræver strøm eller batteri.
Bruseblandingsbatteri — det, der oftest købes forkert
Til bruseren er der to hovedmodeller, og forskellen ligger i, hvor rørene kommer fra.
Udvendigt batteri monteres på væggen med synlige tilslutninger. Standardafstanden mellem tilslutningerne er 150 mm centerafstand. Skifter du et gammelt udvendigt batteri, passer det næsten altid — det er dansk standard.
Indbygningsbatteri sidder skjult i væggen med kun betjeningen synlig. Det giver et roligere udtryk, men kræver, at væggen kan bygges op omkring en indbygningsdåse, og at der er adgang til service. Det er ikke en opgave, man tager på en eftermiddag.
Til køkkenvasken er målet i stedet hulafstanden i vasken og armaturets udladning — altså hvor langt tuden rækker ud. Er den for kort, rammer strålen bagkanten af vasken i stedet for afløbet.
Priser
| Type | Prisniveau | Montering |
|---|---|---|
| Etgrebs, håndvask | 400 – 2.000 kr. | Kan gøres selv |
| Etgrebs, køkken | 600 – 3.000 kr. | Kan gøres selv |
| Termostat, brus (udvendigt) | 1.200 – 4.500 kr. | Kan gøres selv |
| Indbygningsbatteri | 2.500 – 8.000 kr. | VVS-installatør |
| VVS-timepris | 500 – 750 kr. | — |
Et udvendigt batteri kan de fleste skifte selv på en halv time. Alt, hvor der skal loddes, presses eller åbnes en væg, hører hos en autoriseret VVS-installatør — både af hensyn til arbejdet og til forsikringen, hvis der senere kommer en vandskade.
Sådan skifter du et udvendigt batteri
- Luk for vandet ved stophanerne — og kontrollér, at der faktisk er lukket, ved at åbne armaturet.
- Skru det gamle af. Sidder det fast, så brug en rørtang med en klud imellem, så du ikke ridser rosetterne.
- Rens gevindene for gammel pakning og kalk.
- Monter de nye excentermuffer og juster dem, så centerafstanden passer præcis til batteriet.
- Skru batteriet på med nye pakninger. Spænd med håndkraft plus et kvart omdrejning — ikke mere.
- Åbn langsomt for vandet, og hold øje med samlingerne i et par minutter.
Overspænding er den hyppigste fejl. Messing giver efter, og en revnet muffe opdages typisk først, når vandet har løbet et døgn inde i væggen.
Vandtryk og flow
Et armatur er beregnet til et bestemt tryk. I danske parcelhuse ligger vandtrykket typisk på 2–4 bar, og det er fint til stort set alt. Bor du højt oppe i en ejendom eller på en grund med lavt tryk, kan et termostatbatteri drille — mange kræver mindst 1 bar for at regulere stabilt.
Omvendt kan for højt tryk give støj og slid. Over 6 bar bør der sidde en trykreduktionsventil på hovedledningen.
Vil du spare vand, findes de fleste armaturer med en flowbegrænser, der typisk sænker forbruget fra 12 til 6-8 liter i minuttet uden at man mærker forskel i bruseren.
Materialer og vandkvalitet
De fleste armaturer er af forkromet messing. Prisforskellen mellem et billigt og et dyrt batteri ligger sjældent i det synlige, men i patronen indeni og i kvaliteten af forkromningen.
Bor du i et område med hårdt vand — hovedparten af Danmark — er kalk den største slidfaktor. Den sætter sig i perlatoren, i brusehovedet og på patronens tætningsflader. En perlator, der er kalket til, giver en spredt, svag stråle og kan skrues af og lægges i eddike på et kvarter.
Vælger du et armatur i børstet stål eller sortmalet finish, så vær opmærksom på rengøringen: syreholdige kalkfjernere kan angribe overfladen. Tør efter med en blød klud frem for at bruge middel.
Når det drypper
Et dryppende batteri koster mere, end folk tror. Et drop i sekundet løber op i omkring 30 liter i døgnet — og er det varmt vand, betaler du også for at varme det.
På et etgrebsbatteri er årsagen næsten altid den keramiske patron. Den koster typisk 100-300 kr., og udskiftningen tager tyve minutter: luk for vandet, vip dækproppen af, skru grebet af, løsn møtrikken, og skift patronen. Køb en patron, der matcher fabrikat og diameter.
Drypper det derimod ved omløberen eller ud af væggen, er det pakningerne eller mufferne — og der er det hele armaturet, der skal af.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er standard centerafstand?
150 mm mellem tilslutningerne på udvendige brusebatterier. Excentermuffer giver nogle millimeters spillerum til hver side.
Drypper det — skal batteriet skiftes?
Ikke nødvendigvis. På etgrebsbatterier er det som regel patronen, der er slidt, og den koster en brøkdel af et nyt armatur.
Hvorfor bliver mit brusevand pludselig koldt?
Trykfald, fordi der tappes vand et andet sted. Det er præcis det, et termostatbatteri løser.
Kan jeg selv montere et indbygningsbatteri?
Det frarådes. Der skal bygges væg omkring, og en utæthed opdages først, når skaden er sket.
