Bekæmpelse af dræbersnegle i din have

Dræbersnegle er nogle af de mest udbredte skadedyr i danske haver. Her æder de sig gennem drivhusplanter, prydplanter og afgrøder. Til stor gene for dig som haveejer, der drømmer om flotte blomster eller lækre hjemmedyrkede agurker fra drivhuset.

Den invasive snegl stammer oprindeligt fra det sydlige Europa, og hedder retteligt iberisk skovsnegl. Men dens glubende appetit for den danske fauna, har givet den det lidet flatterende øgenavn – dræbersnegl.

Det danske klima passer perfekt til den. Mildt og med masser af fugtige levesteder. Og bestanden er derfor eksploderet over de seneste mange år. En enkelt snegl kan opformere sig til 400 dræbersnegle på en sæson. Så hvis du vil undgå den helt store snegleinvasion, er du nød til at bekæmpe dem.

Sneglesæsonen strækker sig helt fra det tidlige forår og til langt ind i efteråret. I denne periode skal du bekæmpe sneglene, for at holde dem fra dit drivhus og din køkkenhave.

Sådan kan du bekæmpe sneglene
Der findes en lang række bekæmpelsesmetoder, som du kan benytte dig af i din kamp mod sneglene.

Den mest effektive er at indsamle sneglene. Pr. håndkraft. Tag en rundtur i haven når mørket begynder at falde på. Det er her sneglene begynder at komme frem. Når duggen falder og solen er gået ned. Det er simpelthen bare at gå i gang. Saml sneglene op en for en, og put dræbersneglene i en spand. Herefter overhælder du dem med kogende vand. Så dør sneglene øjeblikkeligt.

Du kan også vælge at skære dem over i stedet. Det dør de også af. Skær dem over lige efter hullet på toppen af sneglen. Så dør de hurtigst. Du kan bruge en kniv, en saks eller hakke dem over med en planteskovl eller spade.

Sneglegift kan også være effektivt. Specielt i dit drivhus og i din køkkenhave. Sneglegift er små piller, som drysses ud hvor sneglene ses. Giften indeholder et lokkemiddel, der lokker sneglene til. Når dræbersneglene indtager det, vil de derefter holde op med at spise, og trække sig tilbage til deres skjulesteder under jorden, hvor de går til grunde.

Sneglegift indeholder typisk ikke gift der er farlig for andre dyr. Oftest er sneglemidlerne på det danske marked, anerkendt til brug i økologiske have og væksthuse.

Læs mere om hvordan sneglegift anvendes her.

Du kan også bruge sneglefælder. Enten køber du en i dit byggemarked, eller laver en selv af en plastikbøtte eller mælkekarton. Du skal have en lukket beholder, som du laver nogle indgangshuller i. Store nok til at dræbersnegle kan kravle ind. Men ikke så store at snegle med hus på, kan passere igennem.

Fyld nu bøtten med et lokkemiddel. Eks. den billigste øl fra Netto. Du skal fylde 1-2 cm øl i fælden. Sneglene vil nu blive tiltrukket og drukne i fælden.

Tags: